De tre principper
Jeg er på det seneste blevet inspireret af “de tre principper”, der kommer fra Sidney Banks – og som blandt andet er beskrevet af Mette Louise Holland “Dit selvhelbredende sind”.
Det er en psykologisk forståelse, der hjælper os til at få øje på, hvordan vores oplevelse af livet bliver skabt. Den hjælper os til at få øje på, at vi kan få det godt igen. Den hjælper os til at forstå, at vi ikke er anderledes eller forkerte, men at vi er designet på samme måde som alle andre – og at der i os er en naturlig livskraft, der altid vil kunne hjælpe os tilbage til trivsel og ro.
De tre principper
Livskraft: Du er i live. Du ville ikke kunne tænke eller opleve noget, hvis du ikke var i live. Princippet Livskraft peger på, at livets intelligens er en del af dig. Du er designet til at bevæge dig mod liv – mod trivsel, ro og glæde.
Bevidsthed: Du er bevidst. Bevidstheden gør dig i stand til at opleve dine tanker om livet. Din bevidsthed er altid intakt. Uanset indholdet i dine tanker eller hvor mange negative tanker du har, så er du altid i stand til at opleve dem gennem din bevidsthed.
Tanke: Du tænker. Du oplever livet gennem dine tanker. Tanker i sig selv er neutrale. De har ingen magt over dig. Du kan ikke styre, hvilke tanker du får, men du kan vælge hvilke tanker du tager alvorligt og hvilken værdi du giver dine tanker